Du tilbydes hovedrengøring, da du har modtaget personlig og praktisk støtte mindst 2 gange om ugen i over seks måneder.
Hovedrengøringen bevilges som en årlig indsats. Hovedrengøringen udføres af en privat leverandør.
Leverandøren medbringer egne rengøringsmidler, værnemidler og handsker.
Hovedrengøringen udføres på én gang i løbet af 6 timer eller på 3 timer leveret af to medarbejdere eller du kan dele rengøringen i 2 x 3 timer inden for 4 uger, hvis det ønskes.
Du skal være til stede i hjemmet, mens hovedrengøringen udføres.
Du kan få gjort rent på steder, der normalt ikke indgår i den almindelige vedligeholdende rengøring eller hvor det er svært at komme til bunds med rengøringen.
Hvad kan indgå i hovedrengøring:
- Grundig oprydning for at kunne gøre rent
- Støvsugning af gulve, tæpper og bag radiatorer. Der tages udgangspunkt i de steder, hvor der ikke støvsuges i forbindelse med vedligeholdende rengøring
- Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken, badeværelse og eventuelt trapper
- Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling
- Støvaftørring på flader og afvaskning af hylder
- Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur, ovn og omgivelser ved skraldespand
- Afvaskning af hjælpemidler
- Hovedrengøring kan kun bruges indvendig i boligen. Der kan derfor ikke hjælpes med havearbejde eller rengøring af udvendige arealer.